Fristad: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pugilist (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Steenthbot, fjerner ændringer fra 83.93.138.42 (diskussion | bidrag) |
Ændrede 3 ud af 3 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8 |
||
| (22 mellemliggende versioner af 12 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1:
[[File:Danzig 1 gulden Mi- 297.jpg|thumb|Frimærke fra [[Fristaden Danzig]].]]
En '''fristad''' (tysk: ''Freie Stadt'') er en by med statslig selvstændighed<ref>Ordbog over Det danske Sprog</ref>, det vil sige ikke er underlagt nogen højere myndighed end bystyret.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}
== Middelalder ==
Oprindelig betegnede udtrykket "fristad" de byer, der i det 13. og 14. århundrede frigjorde sig fra (ærke)biskoppens overherredømme. Disse byer havde alle rettigheder til selv at føre udenrigs- og toldpolitik, skattepolitik og forsvarspolitik. Sådanne byer var eksempelvis [[Köln]], [[Soest]], [[Mainz]] (til [[1462]]), [[Augsburg]], [[Worms]], [[Speyer]], [[Straßburg]] og [[Basel]].{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}▼
Modsat var i [[Det
▲Oprindelig betegnede udtrykket "fristad" de byer, der i det 13. og 14. århundrede frigjorde sig fra (ærke)biskoppens overherredømme. Disse byer havde alle rettigheder til selv at føre udenrigs- og toldpolitik, skattepolitik og forsvarspolitik. Sådanne byer var eksempelvis [[Köln]], [[Soest]], [[Mainz]] (til [[1462]]), [[Augsburg]], [[Worms]], [[Speyer]], [[Straßburg]] og [[Basel]]
Ved betegnelsen "kongelige fristæder" (tysk: ''Königliche Freistadt'' betegnedes i [[Ungarn]] byer med ret til selvstyre, fra 1405 byer med ret til deltagelse i [[Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)|Rigsdagen]] (tysk: Reichstag). Sådanne byer var eksempelvis [[Eisenstadt]], [[Rust (Burgenland)]]
▲Modsat var i Det Tysk-Romerske Rige de "frie rigsstæder" (tysk: ''Freie Reichsstadt'', pl: ''Reichsstädten'') betegnelsen for byer, der var pligtige at betale skatter og efterkomme befalinger fra kejseren.
▲Ved betegnelsen "kongelige fristæder (tysk: ''Königliche Freistadt'' betegnedes i [[Ungarn]] byer med ret til selvstyre, fra 1405 byer med ret til deltagelse i Rigsdagen (tysk: Reichstag). Sådanne byer var eksempelvis [[Eisenstadt]], [[Rust (Burgenland)]]<ref>nu i Östrig</ref> og [[Sopron]] (tysk: ''Ödenburg''<ref>nu i Ungarn</ref>).
== 19. århundrede ==
Flere af disse [[middelalder]]lige byrepublikker bevarede deres selvstændige stilling efter oprettelsen af [[Det tyske forbund]] i [[1815]], herunder [[Augsburg]] og [[Nürnberg]], der dog allerede [[1805]] hhv. [[1806]] blev annekteret af [[Kongeriget Bayern]]. De frie [[Hanseforbundet|Hansestæder]], [[Hamburg]], [[Lübeck]] og [[Bremen]] blev i [[1810]] af [[Napoleon 1. af Frankrig]] integrerede i [[Rhinforbundet]] for derved at styrke [[Kontinentalspærringen]], men blev alle anerkendt som frie stæder ved [[Wienerkongressen]]. Med denne stilling indgik de den [[8. Juni]] [[1815]] i [[Det tyske Forbund]] (tysk: ''Deutscher Bund'').
== 20. århundrede ==
En speciel stilling indtog
Fristaden Lübeck blev [[1937]] integreret i den preussiske provins [[
▲En speciel stilling indtog "[[Fristaden Danzig]]" (tysk: ''Freie Stadt Danzig''), idet byen fra [[1920]] til [[1939]] var under [[Folkeforbundet]]s overhøjhed.
Efter [[2. verdenskrig]] er der ingen byer, der har status af fristad.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}▼
▲Fristaden Lübeck blev [[1937]] integreret i den preussiske provins [[Schleswig-Holstein]].
▲Efter [[2. verdenskrig]] er der ingen byer, der har status af fristad.
== Fristaden Christiania ==
"[[Fristaden Christiania]]" er betegnelsen for et område i [[København]],<ref>[http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2005/varetaegt/images/50.pdf Forsvarsministeren og Justitsministeren - Redegørelse om Christiania] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131224120235/http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2005/varetaegt/images/50.pdf |date=24. december 2013 }}, den 6. maj 2003. Side 2. Hentet den 2. marts 2018.</ref> den forhenværende [[Bådsmandsstræde Kaserne]],<ref name="RedegørelseSide1">[http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2005/varetaegt/images/50.pdf Forsvarsministeren og Justitsministeren - Redegørelse om Christiania] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131224120235/http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2005/varetaegt/images/50.pdf |date=24. december 2013 }}, den 6. maj 2003. Side 1. Hentet den 2. marts 2018.</ref> der [[1970]] blev overtaget af ungdomsoprørere, som her indrettede sig efter deres egne tanker. "Fristaden"s stilling er retsligt og politisk omstridt,{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} der har været en omfattende kriminalitet med tilknytning til stedet,<ref name="RedegørelseSide1" /> men der har ikke været politisk tilslutning til at bringe en ende på de ulovlige tilstande.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}
== Eksterne henvisninger ==▼
* ''Jyske Samlinger'', Ny række 18: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0018-PDF/ho_nrk_0018_73392.pdf Steen Bo Frandsen: En nordeuropæisk handelsrepublik i 1800-tallet] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120317081541/http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0018-PDF/ho_nrk_0018_73392.pdf |date=17. marts 2012 }} (Hamborg)
==
{{
▲== Eksterne henvisninger ==
▲* ''Jyske Samlinger'', Ny række 18: [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0018-PDF/ho_nrk_0018_73392.pdf Steen Bo Frandsen: En nordeuropæisk handelsrepublik i 1800-tallet (Hamborg)]
{{Statskundskab}}
{{Autoritetsdata}}
[[Kategori:Statsformer]]
[[Kategori:Tysklands historie]]
| |||