Kijevriget: Forskelle mellem versioner

|flag_s7 = SymbolПечать Duchyкнязя ofВеликого TverМихаила.png

Det nordlige og vestlige Rusland blev beboet i [[vikingetiden]] (800-1050) af en række finno-ugriske og slaviske stammer med en permanent organisation. Måske blev foreningen af ​​dede slaviske og finske stammer lettet af behovet for konstant beskyttelse mod raiderne fra Khazar-nomaderne.

Ved [[700-tallet]]s begyndelse grundlagde håndværkere [[slaver]] -byen [[Kijev]] ([[Gammel østslavisk sprog|Gammel russisk]] for "Кыѥвъ")<ref>Petr Tolochko. Ny arkæologisk forskning i Kiev (1963-1978) // Ny i arkæologien i Kiev. - Kiev, 1981.</ref> ved [[Dnepr|Dnepr-floden]]. Et samfund af [[slaverne|slaver]], skandinaver og [[finner]], voksede her. I [[Nestorkrøniken]] ([[1100]]) står, at de [[finsk-ugrisk]]e og slaviske stammer i Rutenien - efter at have jagtet de [[væring]]er bort, der beskattede dem - følte, at situationen var alt for kaotisk, og derfor søgte en ''Rusfyrste'' til at regere.

Ifølge ''[[Nestorkrøniken]]'', den tidligste krønike om Kijevriget, blev det senere Kijevriges område delt mellem [[væring]]erne og [[Khazarer|Khazar-staten]]. [[Laurentian Codex]] anførte, at [[Tjuder]]ne, [[Ilmenslaver]]ne, [[Volga Finner]]ne, [[Vepsere|vepserne]] og [[Krivitjere|Krivitjerne]] betalte [[tribut]] til [[væring]]erne i [[859]], mens [[Khazarer|khazarernekhazarer]]ne krævede tribut fra [[Poljaner]]ne, [[Severjaner]]ne og [[Vjatitjer]]ne. I [[862]] var der en stort opstand, hvor Tjuderne, Ilmenslaverne, Volga-Finnerne og Krivitjerne sendte [[Væring]]erne over havet uden at give dem tribut. Nu begyndte de at kriges indbyrdes. Nogle af stammerne (ukendt præcis hvem) besluttede at invitere [[Rurikslægten|Rus' væringer]] til at herske over dem. Nu slog de tre [[væring]]ebrødre, [[Rurik af Novgorod|Rurik]] (den ældste), Sineus, og Truva, sig ned i henholdsvis [[Novgorod]], [[Belozersk]] og [[Izborsk]]. I løbet af to år døde Ruriks brødre, og Rurik blev enehersker, og han indsatte sine ''nakhodniker'' til at assistere sig med at styre landet. De vigtigste byer blev Novgorod (hovedstad), der herskede over Ilmenslaverne, [[Polotsk]] – krivitjerne, [[Rostov]] – Volgafinnerne, [[Belozersk]] – vepserne og [[Murom]] – [[Mokši]]erne. Krøniken nævner ham som stamfar til [[Rurikslægten|Rurik-dynastiet]]. [[Nestorkrøniken]] siger:

:''Og de valgte tre brødre med deres slægter, og de tog hele ''rus' '' med sig og kom. Den ældste Rjurik, slog sig ned i Novgorod; den anden, Sineus, ved Beloozero, og den tredje, Truvor, i Izborsk. Og efter disse varæger fik det russiske rige navn. Folkene i Novgorod - de er af varægisk slægt, tidligere var de nemlig slovener.''

== Referencer ==

* Robin Milner-Gulland: ''The Russians''; Blackwell Publishing 1999; {{ISBN |0-631-21849-1}}; 9780631218494

* Gunnar O. Svane: Nestors krønike. Beretningen om de Svundne År; Wormanium 1983; {{ISBN |87-8516-083-0}}