Kartoffel: Forskelle mellem versioner

'''Kartoffelplanten''' (''Solanum tuberosum'') er en 25-100 centimeter høj [[urt]], der dyrkes for sine store, [[stivelse]]sholdige [[Knold (botanik)|rodknolde]] og hører til blandt verdens mest dyrkede [[afgrøde]]r. De overjordiske dele af [[plante]]n er giftige, og det gælder i et vist omfang også knolde, som har ligget i jordoverfladen, så de er blevet grønne.<ref>[https://www.fao.org/newsroom/story/the-potatos-travel-through-ages-and-continents/ The potato’s travel through ages and continents. FAO feature story 2024]</ref>

Ordet '''kartoffel''' kom til dansk via [[tysk (sprog)|tysk]], som havde overtaget det fra [[italiensk (sprog)|italiensk]] ''tartufolo'', der betyder [[trøffel]]. På [[dialekt]]alt og spøgende dansk bruges også ordet "potet", der stammer fra [[spansk (sprog)|spansk]] ''patata'', hvor det på sin side er overtaget fra [[Taino (sprog)|tainosproget]] ''batata''. Dette ord henviste dog egentlig til [[sød kartoffel]] (''Ipomoea batatas''). Taino er et uddødt sprog, som taltes i [[Caribien]], før europæerne koloniserede Amerika.

I nutiden anses kartoflen som en central næringskilde, der sammen med ris og pasta af [[Fødevarestyrelsen]] anbefales til at indgå dagligt i kosten på grund af det store indhold af kulhydrater.<ref>{{cite web | url = http://altomkost.dk/fakta/mad-og-drikke/foedevarer/kartofler-ris-og-pasta/kartofler/ | title = Kartofler | publisher = Miljø- og Fødevareministeriet | accessdateaccess-date = {{dato|25-7-2018}} }}</ref>

FN har udnævnt den 30. maj til kartoflens internationale dag.<ref>[https://openknowledge.fao.org/server/api/core/bitstreams/dbf6eb1d-1b7b-44af-a700-2e976fd5b1a3/content International Day of POTATO. FAO 2024]</ref> På herregården [[Hofmansgave]] på [[Fyn]] ligger Danmarks eneste kartoffelmuseum. Det blev i 2000 indviet på initiativ fra Danmarks Kartoffel Råd og Otterup Kartoffellaug. Museet viser, hvordan kartoffeldyrkningen fandt sted i Danmark fra omkring 1930 og op til år 2000.

Kartofler dyrkes ikke af frø, men spirer, der vokser fra gamle kartoflers øjne. Produktionen af læggekartoflerne foregår således som en del af sidste års afgrøde under temperedetempererede forhold hen over vinteren. Når foråret kommer, og varmen forbliver længere end et par dage ad gangen, kartoflerne tage en spa (et år). ''Homebreeding'' normalt finder sted for at sætte hele eller delvise kartofler med mindst to øjne i formen.

Læggekartoflerne plantes ved håndkraft, eller ved hjælp af særlige plantemaskiner, der planter knoldene i en dybde på 8 til 10 centimeter og derefter lukker jorden igen. Afstanden mellem rækkerne er mellem 60 og 90 centimeter. Med hensyn til spor og dækbredde på de anvendte maskiner er en rækkeafstand på 75 cm almindelig. Afstanden mellem planterne i rækken varierer mellem 25 og 40 centimeter afhængigt af den ønskede bestandtæthed.<ref>Bodo Frahm, BGJ Agrarwirtschaft, 4. Auflage. Ulmer, Stuttgart, 1980, 1991, {{ISBN |3-8001-1049-0}}, S. 459.</ref>

* [[Amylopektin]], som udgør 80 % af stivelsen i kartofler, består af store, forgrenede molekyler af polymeriseret glucoseglukose. Amylopektin gør stivelsen vandopløselig og klistret, hvorfor amylopectin er særligt anvendelig i fødemidler, i papir og i den kemiske industri som fortykningsmiddel, lim og smøremiddel.

* [[Amylose]], som udgør 20 % af stivelsen i kartofler, består af lange, uforgrenede kæder af polymeriseret glycoseglukose. Amylose bruges også i den kemiske industri.

På grund af amylopectinets store værdi som fortykningsmiddel er der store bestræbelser i gang for at [[genetisk modificeret organisme|genmodificere]] kartofler til sorter, der producerer mere og bedre amylopectin uden amylose.<ref>{{Cite web |url=http://www.gmo-compass.org/eng/grocery_shopping/crops/23.genetically_modified_potato.html |title=Crops. Potatoes. GMO Compass |access-date= 6. april 2012 |archive-date=25. juli 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20080725013103/http://www.gmo-compass.org/eng/grocery_shopping/crops/23.genetically_modified_potato.html |url-status=yesdead }}</ref>

Tidligere er kartofler blevet gensplejset med genet for [[lectin]]et GNA fra [[vintergæk]]ker. GNA er et aktivt lectin, der binder sig til skadedyrs tarmsystem. [[:en:Árpád Pusztai|Arpad Pusztai]], en skotsk-ungarsk biokemiker og ernæringsforsker, sagde i 1998 i et interview på britisk TV (World in Action), at hans forskningsgruppe havde observeret skader på tarmsystemet og immunsystemet på rotter fodret med de genetisk modificerede kartofler. Han tilføjede:

"Hvis jeg kunne vælge, ville jeg helt sikkert ikke spise dem (...), og jeg finder det urimeligt at bruge medborgere som forsøgskaniner".<ref name="Randerson">{{cite news|url=http://education.guardian.co.uk/egweekly/story/0,,2240547,00.html| title=Árpád Pusztai: Biological Divide – James Randerson interviews biologist Árpád Pusztai |publisher=The Guardian|date=15. januar 2008 | location=London | accessdateaccess-date=25. april 2010}}</ref> Disse bemærkninger startede [[Pusztai-sagen|Pusztai-affæren]] om genetisk modificerede fødemidler, og den skotsk-ungarsk biokemiker blev omtalt som “kartoffellægen” i den offentlige debat.

Ved professionel opbevaring afkøles kartoflerne indledningsvis gradvist (højst en til to plusgrader om dagen) og tørres derefter. Knoldene har det laveste stofskifte ved en opbevaringstemperatur på 3&nbsp;°C. Imidlertid medfører lave temperaturer en øget sukkerproduktion, hvilket er ugunstigt for brugen af kartofler til fødevareproduktion. Spisekartofler opbevares derfor i mørke, godt ventilerede opbevaringsområder ved 5&nbsp;°C til 10&nbsp;°C og omkring 90 % luftfugtighed. Kartofler fra konventionelle landbrug sprøjtes også med spireinhibitorer (især chlorpropham) og fungicider for at understøtte opbevarings og behandlingsmålene, hvilket er angivet ved tilsætningen "behandlet efter høsten" på etiketten. Dette er ikke tilladt for varer, der skal tilbydes på markedet i overensstemmelse med [[EU]]'s [[økologi]]ske regulering eller strengere kriterier. Læggekartofler opbevares derimod ved temperaturer på 2-3&nbsp;°C eller 6-7&nbsp;°C, afhængigt af sorten.

For høj opbevaringstemperatur og forekomst af lys fremmer spiring og “grønne” knolde og dermed dannelsen af giftig solanin. Hvis de opbevares for tørt, vil de vandholdige knolde visne. Formdannelse på grund af fugtophobning skal også undgås. Desuden forhindrer en lav dumphøjde skadelige trykpunkter.<ref>[http://www.toffi.net/kiss/lagerung.htm Toffi KISS-Projekt], begleitende Webseite zur Ausstellung über die Kartoffel, Wilfried Ahrens, Fachhochschule Weihenstephan.</ref> Fælles opbevaring med frugt anbefales ikke. På grund af kravene til opbevaringstemperatur og fugtighed kræver korrekt kartoffelopbevaring ofte kunstig ventilation, opvarmning eller køling.<ref>Klaus-Ulrich Heyland (Hrsg.): ''Spezieller Pflanzenbau.'' 7. Auflage. Ulmer, Stuttgart 1952/1996, {{ISBN |3-8001-1080-6}}, S. 231 f.</ref>

* [http://danskekartofler.dk/DK/Forbruger/Sorter.aspx Kartoffelsorter] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210116213319/http://danskekartofler.dk/DK/Forbruger/Sorter.aspx |date=16. januar 2021 }}