Kartoffel: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Versionen fra 10. mar. 2023, 22:22 redigér 2a02:aa7:4601:d4b7:a036:b1ff:fea7:3b9b (diskussion) No edit summary Tags: Tilbagerullet Mobilredigering Mobilwebredigering ← Gå til forrige forskel		Nuværende version fra 30. jul. 2024, 12:37 redigér fjern redigering Nalle&Lisa (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 5.316 edits →‎Opbevaring: Rettet link Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering Avanceret redigering fra mobil
(20 mellemliggende versioner af 12 andre brugere ikke vist)
Linje 1: {{taxobox2 ~~Monkeys~~ \| navn = Kartoffel \| farve = lightblue \| billede = Potatoes.jpg \| billedbredde = 310px \| billedtekst = Kartoffelknolde af den kendte, lyse type. \| rige = Plantae ([[Plante]]r) \| division = Magnoliophyta ([[Magnoliophyta\|Dækfrøede planter]]) \| klasse = Magnoliopsida ([[Magnoliopsida\|Tokimbladede]]) \| orden = Solanales ([[Solanales\|Natskyggeordenen]]) \| familie = Solanaceae ([[Solanaceae\|Natskyggefamilien]]) \| slægt = [[Solanum]] \| slægt_da = Natskygge \| art = S. tuberosum \| binomialnavn = Solanum tuberosum \| binomial_autoritet = [[L.]] }} [[Fil:Potato flowers.jpg\|thumb\|Kartoffelblomster.]] [[Fil:234 Solanum tuberosum L.jpg\|thumb\|Kartoffelplanten [[Solanum tuberosum\|''Solanum tuberosum'']].]] [[Fil:Faroese potato field.1.jpg\|thumb\|[[Færøerne\|Færøsk]] kartoffelmark.]] [[Fil:Kartoffel rosa blühend.JPG\|thumb\|Dyrkede kartoffelplanter.]] [[Fil:Perunapelto Nakkila.JPG\|thumb\|Kartoffelmark.]] [[Fil:Kartoffelschaufel.JPG\|thumb\|Kartofler.]] [[Fil:Papas de colores de Chiloe.jpg\|thumb\|Kartofler i forskellige farver.]] [[Fil:Solanine.svg\|thumb\|Den kemiske struktur af kartoflens [[giftig]]e [[alkaloid]], [[solanin]].]] {{redirflertydig\|Kartofler}} '''Kartoffelplanten''' (''Solanum tuberosum'') er en 25-100 centimeter høj [[urt]], der dyrkes for sine store, [[stivelse]]sholdige [[Knold (botanik)\|rodknolde]] og hører til blandt verdens mest dyrkede [[afgrøde]]r. De overjordiske dele af [[plante]]n er giftige, og det gælder i et vist omfang også knolde, som har ligget i jordoverfladen, så de er blevet grønne.<ref>[https://www.fao.org/newsroom/story/the-potatos-travel-through-ages-and-continents/ The potato’s travel through ages and continents. FAO feature story 2024]</ref> Ordet '''kartoffel''' kom til dansk via [[tysk (sprog)\|tysk]], som havde overtaget det fra [[italiensk (sprog)\|italiensk]] ''tartufolo'', der betyder [[trøffel]]. På [[dialekt]]alt og spøgende dansk bruges også ordet "potet", der stammer fra [[spansk (sprog)\|spansk]] ''patata'', hvor det på sin side er overtaget fra [[Taino (sprog)\|tainosproget]] ''batata''. Dette ord henviste dog egentlig til [[sød kartoffel]] (''Ipomoea batatas''). Taino er et uddødt sprog, som taltes i [[Caribien]], før europæerne koloniserede Amerika. I nutiden anses kartoflen som en central næringskilde, der sammen med ris og pasta af [[Fødevarestyrelsen]] anbefales til at indgå dagligt i kosten på grund af det store indhold af kulhydrater.<ref>{{cite web \| url = http://altomkost.dk/fakta/mad-og-drikke/foedevarer/kartofler-ris-og-pasta/kartofler/ \| title = Kartofler \| publisher = Miljø- og Fødevareministeriet \| access-date = {{dato\|25-7-2018}} }}</ref> FN har udnævnt den 30. maj til kartoflens internationale dag.<ref>[https://openknowledge.fao.org/server/api/core/bitstreams/dbf6eb1d-1b7b-44af-a700-2e976fd5b1a3/content International Day of POTATO. FAO 2024]</ref> På herregården [[Hofmansgave]] på [[Fyn]] ligger Danmarks eneste kartoffelmuseum. Det blev i 2000 indviet på initiativ fra Danmarks Kartoffel Råd og Otterup Kartoffellaug. Museet viser, hvordan kartoffeldyrkningen fandt sted i Danmark fra omkring 1930 og op til år 2000. == Beskrivelse == Line 35 ⟶ 67: I [[Irland]] begyndte man som nogle af de første at dyrke kartoflen i stor stil. Den lagde grundlaget for en befolkningseksplosion, frem til der i 1845 boede 8 millioner mennesker i Irland. I årene [[1845]], [[1846]] og [[1847]] bredte kartoffelsygen (skimmel) sig over hele Europa. Kartoflerne rådnede på markerne, og millioner af mennesker døde af sult. Særlig hårdt ramt blev Irland, hvor kartoflen var almuens hovedernæring. Det fremkaldte i næste omgang en katastrofal [[Hungersnøden i Irland 1845-1849\|hungersnød]], da planterne blev angrebet af sygdom i [[1846]]. I Danmark var der ingen hungersnød, fordi man her dyrkede mange andre afgrøder end kartofler på markerne. Alligevel var de fattigste hårdt ramt. Under [[1. verdenskrig]], fandt man ud af, at kartoflen havde et meget stort indhold af [[Askorbinsyre\|C-vitamin]], og at det var kartoflens udbredelse som føde for mennesker, der fik [[skørbug]] til næsten at forsvinde omkring 1900. == Dyrkning == Kartofler dyrkes ikke af frø, men spirer, der vokser fra gamle kartoflers øjne. Produktionen af læggekartoflerne foregår således som en del af sidste års afgrøde under ~~temperede~~tempererede forhold hen over vinteren. Når foråret kommer, og varmen forbliver længere end et par dage ad gangen, kartoflerne tage en spa (et år). ''Homebreeding'' normalt finder sted for at sætte hele eller delvise kartofler med mindst to øjne i formen. Forberedelsen af marken til dyrkning af kartofler begynder normalt med en omvendt grundbearbejdning ved pløjning enten i det foregående efterår eller om foråret. I tilfælde af efterårspløjning harves jorden igen om foråret til en dybde på cirka 15 centimeter. Plantesengen skal være adskilt, smuldret, fri for ~~kno-pper~~knopper og tørre for at lette lægningen af læggekartoflerne. Flade, store og sammenhængende områder med fine, sandede jordarter uden sten er særligt velegnede til dyrkning af kartofler. Når kartofler dyrkes til mad, er bestandstætheden lavere og knoldene større. Målet er at dyrke mellem 40.000 og 45.000 planter pr. hektar til madformål, men omkring 60.000 planter pr. hektar til produktion af læggekartofler. Kartofler dyrkes ikke af frø, men spirer, der vokser fra gamle kartoflers øjne. Produktionen af læggekartoflerne foregår således som en del af sidste års afgrøde under tempererede forhold henover vinteren. Line 62 ⟶ 93: Kartofler har et stort indhold af [[stivelse]], og stivelsesindustrien spiller en større og større rolle som aftager af kartofler. Men kartoffelstivelsen har ikke den ideelle molekylære sammensætning. Der er to forskellige komponenter i kartoffelstivelse, begge [[polysakkarid]]er opbygget af [[glucose]], men med helt forskellig kemisk struktur og dermed egenskaber: * [[Amylopektin]], som udgør 80 % af stivelsen i kartofler, består af store, forgrenede molekyler af polymeriseret ~~glucose~~glukose. Amylopektin gør stivelsen vandopløselig og klistret, hvorfor amylopectin er særligt anvendelig i fødemidler, i papir og i den kemiske industri som fortykningsmiddel, lim og smøremiddel. * [[Amylose]], som udgør 20 % af stivelsen i kartofler, består af lange, uforgrenede kæder af polymeriseret ~~glycose~~glukose. Amylose bruges også i den kemiske industri. == GMO == Line 71 ⟶ 102: Der arbejdes også på at udvikle sygdomsresistente kartoffelsorter ved genetisk modifikation. Tidligere er kartofler blevet gensplejset med genet for [[lectin]]et GNA fra [[vintergæk]]ker. GNA er et aktivt lectin, der binder sig til skadedyrs tarmsystem. [[:en:Árpád Pusztai\|Arpad Pusztai]], en skotsk-ungarsk biokemiker og ernæringsforsker, sagde i 1998 i et interview på britisk TV (World in Action), at hans forskningsgruppe havde observeret skader på tarmsystemet og immunsystemet på rotter fodret med de genetisk modificerede kartofler. Han tilføjede: "Hvis jeg kunne vælge, ville jeg helt sikkert ikke spise dem (...), og jeg finder det urimeligt at bruge medborgere som forsøgskaniner".<ref name="Randerson">{{cite news\|url=http://education.guardian.co.uk/egweekly/story/0,,2240547,00.html\| title=Árpád Pusztai: Biological Divide – James Randerson interviews biologist Árpád Pusztai \|publisher=The Guardian\|date=15. januar 2008 \| location=London \| access-date=25. april 2010}}</ref> Disse bemærkninger startede [[Pusztai-sagen\|Pusztai-affæren]] om genetisk modificerede fødemidler, og den skotsk-ungarsk biokemiker blev omtalt som “kartoffellægen” i den offentlige debat. Line 88 ⟶ 119: For at have kartofler til rådighed året rundt, sælges kartofler dyrket i lande med forskelligt klima. Lokalt dyrkede kartofler oplagres også. Da spiring af kartoflerne i oplagring øger stofskiftet i knoldene og fører til en ændring i ingredienserne, gælder det ved lagring om at undertrykke spiring. Derudover bør infektion med svampe eller bakterier eller skadedyrsangreb forhindres. Ved lagring kan, i bedste fald omkring 4 % af kartoflerne (målt i vægt) gå tabt. I værste fald kan hele høsten gå tabt. Selv under de mest gunstige forhold sker der en gradvis nedbrydning af kartoffelknoldene på grund af det igangværende stofskifte, hvor indholdet af sukker nedbrydes til [[kuldioxid]]. Ved professionel opbevaring afkøles kartoflerne indledningsvis gradvist (højst en til to plusgrader om dagen) og tørres derefter. Knoldene har det laveste stofskifte ved en opbevaringstemperatur på 3 °C. Imidlertid medfører lave temperaturer en øget sukkerproduktion, hvilket er ugunstigt for brugen af kartofler til fødevareproduktion. Spisekartofler opbevares derfor i mørke, godt ventilerede opbevaringsområder ved 5 °C til 10 °C og omkring 90 % luftfugtighed. Kartofler fra konventionelle landbrug sprøjtes også med spireinhibitorer (især chlorpropham) og fungicider for at understøtte opbevarings og behandlingsmålene, hvilket er angivet ved tilsætningen "behandlet efter høsten" på etiketten. Dette er ikke tilladt for varer, der skal tilbydes på markedet i overensstemmelse med [[EU]]'s [[økologi]]ske regulering eller strengere kriterier. Læggekartofler opbevares derimod ved temperaturer på 2-3 °C eller 6-7 °C, afhængigt af sorten. For høj opbevaringstemperatur og forekomst af lys fremmer spiring og “grønne” knolde og dermed dannelsen af giftig solanin. Hvis de opbevares for tørt, vil de vandholdige knolde visne. Formdannelse på grund af fugtophobning skal også undgås. Desuden forhindrer en lav dumphøjde skadelige trykpunkter.<ref>[http://www.toffi.net/kiss/lagerung.htm Toffi KISS-Projekt], begleitende Webseite zur Ausstellung über die Kartoffel, Wilfried Ahrens, Fachhochschule Weihenstephan.</ref> Fælles opbevaring med frugt anbefales ikke. På grund af kravene til opbevaringstemperatur og fugtighed kræver korrekt kartoffelopbevaring ofte kunstig ventilation, opvarmning eller køling.<ref>Klaus-Ulrich Heyland (Hrsg.): ''Spezieller Pflanzenbau.'' 7. Auflage. Ulmer, Stuttgart 1952/1996, {{ISBN\|3-8001-1080-6}}, S. 231 f.</ref> Line 126 ⟶ 157: * [https://www.bolius.dk/kartofler-saadan-dyrker-du-dem-40571 Sådan dyrker du dine egne kartofler] * [https://lf.dk/viden-om/landbrugsproduktion/planter/kartofler Dyrkning af kartofler i Danmark] * [http://danskekartofler.dk/DK/Forbruger/Sorter.aspx Kartoffelsorter] {{Webarchive\|url=https://web.archive.org/web/20210116213319/http://danskekartofler.dk/DK/Forbruger/Sorter.aspx \|date=16. januar 2021 }} * [http://danmarkskartoffelraad.dk/DK.aspx www.danmarkskartoffelraad.dk] * [https://www.youtube.com/watch?v=r-L71ZNHRps www.youtube.com - Eventyret om den vidunderlige kartoffel] Line 133 ⟶ 164: [[Kategori:Kartoffel\| ]] [[Kategori:Kartoffelretter]] [[Kategori:Blomster i juni/juli]]