Wikipedia

Velikij Novgorod: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskel
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
rettet til {{Verdensarven i Rusland|state=autocollapse}}
Fil:Map_of_Russia_(2014–2022)_-_Novgorod_Oblast.svg erstatter Fil:Map_of_Russia_-_Novgorod_Oblast.svg, som er blevet omdøbt af CommonsDelinker med begrundelsen: File renamed: map has pre-2022 border
 
(29 mellemliggende versioner af 11 andre brugere ikke vist)
Linje 1:
{{forveksling|Nizjnij Novgorod}}
{{Infoboks by
| wikidata = alle
|navn = Velikij Novgorod
| ingen_wikidata =
|indfødtnavn = Великий Новгород
| ref = ja
|mindrebillede1type = Flag
| sprognotegroup =
|mindrebillede2type = Byvåben
|mindrebillede1 =navn Flag of Veliky = Velikij Novgorod.png
| indfødtnavn =
|mindrebillede2 = Coat of Arms of Veliky Novgorod.png
| mindrebillede1type =
|billede = Cathedral of St. Sophia, the Holy Wisdom of God in Novgorod, Russia.jpg
| mindrebillede1 =
|billedtekst = Sofiakatedralen i Novgorod
| mindrebillede2type =
|motto =
| mindrebillede2 =
|land = Rusland
| billede = Cathedral of St. Sophia, the Holy Wisdom of God in Novgorod, Russia.jpg
|ledertype = Borgmester
| billedtekst = Sofiakatedralen i Novgorod
|leder = Jurij Bobrysjev
| land =
|adminenhedtype1 = [[Føderationsdistrikt]]
| motto =
|adminenhed1 = [[Nordvestlige føderale distrikt|Nordvestlige]]
<!-- | ledertype = [[Borgmester]]
|adminenhedtype2 = [[Ruslands oblaster|Oblast]]
| leder = {{WD borgmester/år}}<ref name=borgmester/> -->
|adminenhed2 = [[Novgorod oblast|Novgorod]]
| år =
|adminenhedtype3 =
| år_ref = <ref name = "gr"/>
|adminenhed3 =
| postnr =
|år = 859
| adminenhedtype1 = [[Ruslands føderale distrikter|Føderalt distrikt]]
|indbygtype1 = Indbyggertal
| adminenhed1 = [[Nordvestlige føderale distrikt|Nordvestlige]]
|indbyg1= 218.717
| adminenhedtype2 = [[Ruslands føderale enheder#Økonomiske regioner|Økonomisk region]]
|indbyg1år = 2010
| adminenhed2 = [[Nordvestlige økonomiske region|Nordvestlige]]
|indbyg1areal = 90
| adminenhedtype3 = [[Ruslands oblaster|Oblast]]
|indbyg1tæthed = 2430
| adminenhed3 = [[Novgorod oblast|Novgorod]]
|indbygtype2 =
| indbygtype1 =
|indbyg2=
| indbyg1 =
|indbyg2areal =
| indbyg1år =
|indbyg2tæthed =
| indbyg1areal =
|tidszone = +3
<!-- | indbygtype2 = Kurgan storbyområde
|højde = 25
| indbyg2 = {{formnum|360000}}
|webside = www.pskovgorod.ru/
| indbyg2år = 2015 -->
|landkort= Rusland
| indbyg2areal =
|label= Velikij Novgorod
| indbyg2tæthed =
|position = right
| indbygtype3 =
|korttekst = Velikij Novgorod beliggenhed i [[Rusland]]
| indbyg3 =
|bredde_grad=58|bredde_min=31|bredde_sek=30
| indbyg3areal =
|længde_grad=31|længde_min=16|længde_sek=30
| indbyg3tæthed =
|landiso =RU
| tidszone = {{WD tidszone MSK}}
| højde =
| webside =
| oversigtkort = Map of Russia (2014–2022) - Novgorod Oblast.svg
| oversigtlabel = Novgorod oblasts beliggenhed i Rusland
| landkort = Novgorod oblast
| label = Velikij Novgorod
| position = right
| korttekst = {{Genitiv|Velikij Novgorod}} beliggenhed i Novgorod oblast
| coordinates =
}}
{{Infoboks verdensarvsområde
Line 53 ⟶ 63:
|link =
}}
'''Velikij Novgorod''' ({{lang-ru|Великий Новгород}}, {{lang-da|~ Mægtige Novgorod}}, hvor ''velikij'' betyder "mægtig" og ''novgorod'' betyder "ny by", ([[norrønt]] ''Holmgard'') er en af [[Rusland]]s ældste og historisk vigtigste byer. Novgorod ligger ved den historiske rute mellem [[Moskva]] og [[Skt. Petersborg]], 180&nbsp;km sydøst for Skt. Petersborg ved floden [[Volkhov (flod)|Volkhov]], som løber ud fra indsøensøen [[Ilmen (indsø)|Ilmen]]. Byen er administrativt center for [[Novgorod oblast]] og har 218.717<sup>([[2010]])<{{WD indbyg1/sup> indbyggere. Klimaet er forholdsvis tørt med en gennemsnitstemperatur om sommeren på +25år/text|ref=ja}}&nbsp;°C og om vinteren på -10&nbsp;°Cindbyggere.
 
De historiske monumenter i Novgorod og omegn blev optaget på [[UNESCO]]s [[UNESCOs Verdensarvsliste (Europa)|verdensarvsliste]] i 1992 i henhold til [[UNESCOs Verdensarvsliste#Kriterier|kriterierne ii, iv og vi]]<ref>UNESCO: [http://whc.unesco.org/en/list/604 Historic Monuments of Novgorod and Surroundings], hentet 28. marts 2015, {{en sprog}}</ref>
 
== Geografi ==
 
Velikij Novgorod ligger i den nordvestlige del af [[Europæisk Rusland|den europæiske del]] af [[Rusland|Den Russiske Føderation]], 145 km sydøst for [[Sankt Petersborg]] og 552 km mod nordvest for [[Moskva]]. Fra syd til nord gennemskærer [[Volkhov]]floden byen, der ligger 25 [[moh.]]. Byen har et areal på 90 km². Omkring 60 procent af det omkringliggende område er skov, især [[elm]]. Den sydlige del af Novgorod, nær søen [[Ilmen]] er meget sumpet. I det hele taget er Velikij Novgorod omgivet af store [[mose]]r og [[skov]]områder, hvor der har været gravet [[tørv]].
 
=== Klima ===
[[File:Maly Volkhovets River.jpg|thumb|[[Volkhov]]floden i september 2007]]
{|
|-
| valign="top" |
{{klimaoversigt
| Velikij Novgorod
<!-- jan -->|-12.3|-5.7|30
<!-- feb -->|-12.4|-4.9|23
<!-- mar -->|-8.3|0.2|28
<!-- apr -->|-1.1|8.2|35
<!-- maj -->|5.5|16.6|41
<!-- jun -->|10.1|21.1|63
<!-- jul -->|12|22.4|74
<!-- aug -->|10.5|20.4|72
<!-- sep -->|6.1|14.3|63
<!-- okt -->|1.8|7.7|55
<!-- nov -->|-3.3|1|52
<!-- dec -->|-8.4|-3|37
|float=left
|clear=both
|source=[https://en.climate-data.org/location/403/ Velikij Novgorod, climate-data.org]}}
|}
Velikij Novgorod har [[tempereret klima|koldt tempereret klima]], i følge [[Köppens klimaklassifikation]] [[Köppens klimaklassifikation#Gruppe D: Koldtempereret klima|Dfb]]. Byen har betydeligt nedbør. Selv i den tørreste måned er der meget regn. Den gennemsnitlige årlige temperatur i Velikij Novgorod er 4,1 [[Celsius|°C]], og den gennemsnitlige årlige nedbør er 573 mm.
 
Gennemsnitstemperaturen er højest i juli på 17,2 °C. Januar er den koldeste måned, med en gennemsnitstemperatur på -9,0 °C.
 
== Historie ==
=== Starten på Rurikdynastiet ===
Novgorod er den ældste [[slavere|slaviske]] by, som er registreret i Rusland. Byen nævnes første gang i [[859]] og var allerede da en vigtig handelsplads på [[væring]]enes (skandinavernes) handelsrute mellem [[Baltikum]] og [[Istanbul|Konstantinopel]]. I følge [[nordisk mytologi|den nordiske mytologi]] eksisterede Holmgard meget tidligere, men det er vanskeligt at adskille myter fra historiske fakta. Senere nævnes Holmgard kun som en [[fæstning]] inde i byen ''Rjurikovo Gorodisjtj'', opkaldt efter den nordiske hersker [[Rurik af Novgorod|Rurik]] (ca. 830 – 879), der blev inviteret til byen for at skabe ro og orden, og som gjorde den til sin hovedstad. [[Arkæologi|Arkæologiske]] fund antyder, at ''Gorodisjtj'', som var [[Knjas|knjaz]]ens (prinsens) residens, kan dateres til midten af [[800-tallet]], men selve byen dateres til slutningen af århundredet. I midten af [[900-tallet]] var Novgorod en fuldt udviklet [[middelalder]]by og et politisk centrum. [[Rurikslægten|Rurikdynastiet]] regerede over Rusland i mere end 750 år.
 
Novgorod er den ældste [[slavere|slaviske]] by, som er registreret i Rusland. Byen nævnes første gang i [[859]] og var allerede da en vigtig handelsplads på [[væring]]enes (skandinavernes) handelsrute mellem [[Baltikum]] og [[Istanbul|Byzans]]. I følge [[nordisk mytologi|den nordiske mytologi]] eksisterede Holmgard meget tidligere, men det er vanskeligt at adskille myter fra historiske fakta. Senere nævnes Holmgard kun som en [[fæstning]] inde i byen ''Rjurikovo Gorodisjtj'', opkaldt efter den nordiske hersker [[Rurik af Novgorod|Rurik]] (ca. 830 – 879), der blev inviteret til byen for at skabe ro og orden, og som gjorde den til sin hovedstad. Arkæologiske fund antyder, at ''Gorodisjtj'', som var [[Knjas|knjaz]]ens (prinsens) residens, kan dateres til midten af [[800-tallet]], men selve byen dateres til slutningen af århundredet. I midten af [[900-tallet]] var Novgorod en fuldt udviklet [[middelalder]]by og et politisk centrum. [[Rurikslægten|Rurikdynastiet]] regerede over Rusland i mere end 750 år.
 
=== Kijevriget ===
[[Fil:Nowgorod 2005 Millenium Monument.jpg|thumb|left|[[Ruslands årtusinde |Tusindårsmindesmærket]] for Rusland, formet som en kirkeklokke i bronze ([[1862]]).]]
 
[[Fil:Nowgorod 2005 Millenium Monument.jpg|thumb|left|Tusindårsmindesmærket for Rusland, formet som en kirkeklokke i bronze ([[1862]]).]]
I [[882]] indtog Ruriks efterfølger, [[Oleg af Novgorod]] (Helge), [[Kijev]] og grundlagde [[Kijevriget]]. Han valgte Kijev som sin hovedstad, hvilket gjorde Novgorod til den næstvigtigste by i riget, men den beholdt sin position som centrum for udenlandshandel. I følge traditionen blev den ældste søn og arvingen til den regerende fyrste i Kijev sendt til Novgorod som barn. I nordisk mytologi blev byen nævnt som hovedstad i [[Gardarige]]. Fire norske konger – [[Olav Tryggvason]], [[Olav den Hellige|Olav Haraldsson]], [[Magnus den Gode|Magnus Olavsson]] og [[Harald Hardråde]], søgte tilflugt i Novgorod fra fjender i hjemlandet. Tidligt i 900-tallet sendte Novgorod et felttog mod [[Konstantinopel]] ([[norrønt]] ''Miklagard'') for at sikre handelen med byen. Dette resulterede i en integrering af østslaviske stammer i [[Kijevriget]].
 
Af alle deres fyrster satte novgoroderne mindet om [[Jaroslav 1. af Kijev|Jaroslav den Visevise]] (ca. 978 – 1054) højest. Han udstedte de første skrevne love (senere inkluderet i [[Russkaja Pravda]]) og finansierede bygningen af den mægtige Skt. Sofia-katedral ([[1045]]), som stadig eksisterer. Som tak for hjælpen til at besejre sin ældre bror og beholde tronen tildelte Jaroslav byen Novgorod flere privilegier. Til gengæld opkaldte novgoroderne byens torv efter Jaroslav. Indførelsen af [[kristendom]]men i slutningen af 900-tallet gjorde Novgorod til et mægtigt, kirkeligt center. Novgorod [[biskop]]pens anstregelseranstrengelser for at sprede troen bar frugt i midten af 1100-tallet, og embedet fik [[ærkebiskop]]rang, den mægtigste [[klerikal]]e titel i de russiske fyrstendømmer.
 
==== Holmgård og Norge ====
 
[[Fil:Peter Nicolai Arbo-Olav den hellige.jpg|thumb|[[Olav den Hellige]] og [[Rurik af Novgorod|Rurik]].{{byline|Peter Nicolai Arbo|type=Tegning}}]]
Novgorod (Holmgård) spiller en interessant rolle i norsk historie. [[Olav Tryggvason]] tilbragte dele af sin barndom her hos fyrst [[Vladimir 1. af Kijev|Vladimir]], og [[Olav den hellige|Olav Haraldssons]] opholdt sig her.
 
Da kong [[Knud den Store]] tog til Norge for at sikre sit greb over landet, måtte [[Olav den Hellige|Olav Haraldsson]] flygte. Efter en kort tid i Sverige slog han sig ned i "Holmgård" (Novgorod) i "Gardariget", hvor han blev vel modtaget af storfyrst Jaroslav og hans fyrstinde Ingegerd af Sverige, som Olav i sin tid skulle have været gift med.
 
[[Snorri]] skriver i sin kongesaga ''[[Heimskringla]]'', at Olav gennemgik en dyb åndelig udvikling i Gardariget. Olav kommer til Gardariget og lærer lidelsens mysterium at kende. Hans kongegerning har lidt skibbrud. Fædrenearven er taget fra ham. Odelslandet er erobret af en udenlandsk konge. Kristendommens fremtid er truet, når stormændene fremturer som tidligere. Den selvbevidste Olav lever nu på fyrst Jaroslavs nåde. Han gør en dårlig figur foran sin tiltænkte fæstemø Ragnhild. Han er handlingslammet. Magtens glorie er taget fra ham, en konge uden land. Skal han tage imod fyrst Jaroslavs tilbud om at styre over de hedenske bulgarere? Flokken af mænd, som har fulgt ham fra Norge, råder ham fra det.
 
:''"Det hændte en søndag, at kong Olav sad til bords i højsædet og faldt i så dybe tanker, at han ikke sansede tiden. Han havde en kniv i hånden, holdt på en pind og skar nogen træsplinter af den. En mundskænk stod og holdt et bæger foran ham. Han så, hvad kongen gjorde, og fornemmede, han sad i andre tanker. Han sagde : «I morgen er det mandag, herre.» Kongen så på ham, da han hørte dette, og kom til at tænke på det, han havde gjort. Da bad kongen, at de skulle give ham et lys. Han samlede alle træsplinterne, han havde skåret, sammen i hånden. Så tændte han ild på dem i hånden og lod træsplinterne brænde. Af dette kan man fornemme, at han holdt loven og buddene nøje og ikke ville gøre andet, end det han vidste var ret."'', [[Snorri Sturluson]], ''[[Heimskringla]]''
 
Grublerier tærer over tid på sindets kræfter. Der er bare én ting at gøre – lægge sin sag i Guds hænder. Det gør Olav. Snorri beretter:
Line 93 ⟶ 132:
{{uddybende|Republikken Novgorod}}
 
I [[1136]] løsrev novgorodske handelsmænd og [[bojar]]er sig fra Kiev, forviste deres prins og udråbte ''Republikken Novgorod''. Ikke længe efter okkuperede [[tatarTatarerne (mongolsk klan)|tatartropper]]tropper størstedelen af Rusland. Novgorod var den eneste by, som undslap tatarerne, fordi byen var omgivet af [[mose]] og [[sump]].
 
Den mægtige [[bystat]] kontrollerede størstedelen af det nordøstlige [[Europa]] fra dagens [[Finland]] og [[Estland]] til [[Ural]]bjergene. Den vigtigste person i Novgorod var da ''[[posadnik]]en'', en slags "borgmester", offentlig valgt fra byens [[aristokrati]] af en samling kaldet ''[[veche]]''. Novgorod-retten blev formelt ledet af prinsen (som også blev valgt af veche-samlingen), men hans afgørelser skulle bekræftes af posadniken for at være gældende. I [[1200-tallet]] blev Novgorod en del af [[Hansaen]] og blev en af Europas fire vigtigste handelsbyer sammen med [[Bergen]], [[Brugge]] og [[London]]. [[Tyskland|Tyske]] handelsmænd dannede en koloni i Novgorod. De kaldte byen for ''Naugard''. Eksportvarerne var hovedsagelig pels, skind, voks, honning, lin og tjære. Stoffer og metaller blev importeret fra Europa og korn fra [[Centralrusland]]. Transithandelen med [[Centralasien]] nåede også et højdepunkt.
Line 108 ⟶ 147:
 
=== Indlemmelse i Moskvastaten ===
Novgorods voldsomme øgning i befolkningstallet førte til, at det efterhånden blev vanskeligt at brødføde de mange indbyggere. Samtidigt svækkede interne stridigheder blandt republikkens ledere bystatens suverænitet. Byen var afhængig af [[Vladimir-Suzdal]]-regionen for korn. De store byer i området, [[Moskva]] og [[Tver]], brugte denne afhængighed til at få kontrol over Novgorod. [[Storfyrstendømmet Moskva]] havde på denne tid samlet mange byer og områder i Rusland og var blevet et mægtigt rige.
I [[1478]] annekterede [[Ivan 3. af Rusland|Ivan III]] Novgorod,{{kilde mangler|dato=december 2022}}
og i [[1494]] fordrev han hansekøbmændene fra Novgorod.<ref>{{Cite Q | Q115658892 | page = 44 }}</ref>
Novgorod forblev Storfyrstendømmet Moskvas tredjestørste by, frem til [[Ivan den Grusomme af Rusland|Ivan den Grusomme]] plyndrede byen og dræbte flere tusinde af indbyggerne i [[1570]].{{kilde mangler|dato=december 2022}}
Men Novgorod beholdt sin kommercielle position, frem til [[Skt. Petersborg]] blev grundlagt i [[1703]].{{kilde mangler|dato=december 2022}} Mellem [[1611]] og [[1617]] var Novgorod okkuperet af [[Sverige]], men det lykkedes Rusland at erobre byen tilbage. I [[1727]] blev byen hovedstad i [[Novgorod oblast]].
 
[[Fil:Novgorod Russia.jpg|thumb|Novgorod i 1800-tallet. Fra Rambaud's Russia, volume 1 (1898).]]
 
=== 2. verdenskrigs ødelæggelser ===
 
Novgorod havde modstået angrebene fra ridderne af [[Den tyske Orden]] og [[Sværdbroderordenen]], og [[Sverige|svenske]] angreb og undgik ødelæggelser under [[Den Gyldne Horde|den mongolske invasion]]. Men under [[2. verdenskrig]] havnede Novgorod i frontlinjen og blev okkuperet af tyske styrker den [[15. august]] [[1941]]. De historiske mindesmærker blev systematisk ødelagt. Da den [[Røde Armé]] befriede byen [[20. januar]] [[1944]], stod kun 40 af de oprindelige 2.536 stenbygninger tilbage. Store mængder kunst- og kirkeskatte var også blevet "bragt i sikkerhed" til Tyskland. [[USA|Amerikanerne]] sendte det, de fandt og kunne identificere tilbage fra det besatte Tyskland i slutningen af [[1940'erne]], men meget er stadig ikke kommet tilbage.
 
Line 144 ⟶ 186:
 
=== Tusindårsmindesmærket ===
{{uddybende|Ruslands årtusinde}}
 
[[Fil:Millenium Monument (Novgorod).jpg|thumb|Tusindårsmindesmærket ([[1862]])]]
Mindesmærket er udformet af [[Mikhail Mikesjin]] og blev afsløret [[8. september]] [[1862]]. Motivet er en klokke i bronze med en højde på 15,7 m og en vægt i bronze på 65,5 ton. Monumentet udødeliggør de vigtigste personer fra Ruslands historie. Den knælende figur på toppen personificerer Rusland. Under toppen, rundt om klokken, står seks grupper af figurer, som symboliserer hver sin tidsepoke af russisk historie frem til begyndelsen af [[1700-tallet]]. [[Relief]]frisen under afbilder militære helte, statsmænd, videnskabsmænd, poeter, forfattere og kunstnere – i alt 109 figurer.
Line 154 ⟶ 196:
I alt findes der 39 kirker og katedraler i byen. Man må i denne forbindelse ikke tænke på det vestlige katedralsbegreb som en residerende biskops ene og eneste domkirke.
 
Udenfor fæstningsmurene står der tre katedraler, som blev bygget under [[Mstislav den Store]], den sidste monark af det forenede Rusland. ''Skt. Nikolaskatedralen'' (1113-23) indeholder fresker af Mstislavs familie. ''Jurievklosteret[[Jurevklosteret]]'' (sikkert det ældste kloster i Rusland) indeholder en [[romansk arkitektur|romansk]] katedral fra [[1119]]. En lignende katedral med tre tårne (1117), som står i ''Antonievklosteret'', er sandsynligvis bygget af de samme bygmestre.
 
Der er mange gamle kirker spredt over hele byen. Nogle af dem blev sprængt af tyskerne og er senere blevet restaureret. Eksempler på de ældste er kirkerne, som er indviet til ''Skt. Peter og Paulus'' (1185-92), ''Maria Bebudelseskirken'' i Mjachino (1179), ''Maria Himmeloptagelseskirken'' på Volotovo (1180'erne – ødelagt af den tyske [[Wehrmacht]] under 2. verdenskrig. Genopbygningen er for det meste finansieret af Tyskland og var færdig i 2002. ''Skt. Paraskevakirken'' (1207). Det største mesterværk fra tidlig novgorodsk arkitektur finder vi i ''Vor Frelsers kirke'' ved Nereditsa (1198).
Line 171 ⟶ 213:
 
== Referencer ==
{{reflist}}|2|refs=
 
<ref name = "gr">Velikij Novgorod bys officielle hjemmeside: [http://www.adm.nov.ru/spage.xhtml?docid=10 ''Историческая справка''] {{ru sprog}}<br/>({{lang-da|~ Historiske oplysninger}}) hentet 18. juli 2017</ref>
 
}}
 
== Eksterne henvisninger ==
 
{{Commonscat|Velikiy Novgorod}}
* [http://www.sarks.fi/fa/PDF/FA4_73.pdf E.N. Nosov: New Data on the Ryurik Gorodische near Novgorod", (''Fennoscandia archaeoiogica IV'' (1987); s. 73-85)] {{en sprog}}
* [http://www.novgorod.ru/english.php Novgorods officielle hjemmeside] {{en sprog}}/{{ru sprog}}
* [http://faculty.washington.edu/dwaugh/rus/novgorod/novgindx.html Historiske fakta] {{en sprog}}
* [http://www.waytorussia.net/CentralRussia/Novgorod/Guide.html Turistinformation] {{en sprog}}
* [http://www.novsu.ac.ru Universitetet i Novgorod] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201021020043/http://novsu.ac.ru/ |date=21. oktober 2020 }} {{ru sprog}}
 
{{Navboks Ruslands geografiske administrationsinddeling}}
Line 189 ⟶ 235:
[[Kategori:De historiske monumenter i Novgorod og omegn]]
[[Kategori:Hanse]]
[[Kategori:Byer iVelikij Novgorod| oblast]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Velikij_Novgorod"