Kijevriget: Forskelle mellem versioner

|religion = [[Slavisk mytologi|Slavisk hedenskab]]<br />[[Den russisk-ortodokse kirke|Russisk-ortodoks]]

|hovedstad = [[Kijev]] <small>([[Novgorod]] indtil 882)</small>

|leder1 = [[Oleg ofaf Novgorod|Oleg]]

Ifølge ''[[Nestorkrøniken]]'', den tidligste krønike om Kijevriget, blev det senere Kijevriges område delt mellem [[væring]]erne og [[Khazarer|Khazar-staten]]. [[Laurentian Codex]] anførte, at [[Tjuder]]ne, [[Ilmenslaver]]ne, [[Volga Finner]]ne, [[Vepsere|vepserne]] og [[Krivitjere|Krivitjerne]] betalte [[tribut]] til [[væring]]erne i [[859]], mens [[Khazarer|khazarerne]] krævede tribut fra [[Poljaner]]ne, [[Severjaner]]ne og [[Vjatitjer]]ne. I [[862]] var der en stort opstand, hvor Tjuderne, Ilmenslaverne, Volga-Finnerne og Krivitjerne ''sendte [[Væring]]erne over havet uden at give dem tribut.'' Nu begyndte de at kriges indbyrdes. Nogle af stammerne (ukendt præcis hvem) besluttede at invitere [[Rurikslægten|Rus' væringer]] til at herske over dem. Nu slog de tre [[væring]]ebrødre, [[Rurik af Novgorod|Rurik]] (den ældste), Sineus, og Truva, sig ned i henholdsvis [[Novgorod]], [[Belozersk]] og [[Izborsk]]. I løbet af to år døde Ruriks brødre, og Rurik blev enehersker, og han indsatte sine ''nakhodniker'' til at assistere sig med at styrerstyre landet. deDe vigtigste byer blev Novgorod (hovedstad), der herskede over Ilmenslaverne, [[Polotsk]] – krivitjerne, [[Rostov]] – Volgafinnerne, [[Belozersk]] – vepserne og [[Murom]] – [[Mokši]]erne. Krøniken nævner ham som stamfar til [[Rurikslægten|Rurik-dynastiet]]. [[Nestorkrøniken]] siger: