Den Bosniakisk-kroatiske Føderation

Føderationen Bosnien-Hercegovina (FBIH) (bosnisk og kroatisk: Federacija Bosne i Hercegovine, serbisk: Федерација Босне и Херцеговине) er en af de to entiteter i staten Bosnien-Hercegovina, dannet som følge af Washington-aftalen i 1994. Den anden entitet er Republika Srpska. Føderationen blev officielt etableret ved Dayton-fredsaftalen i 1995, som satte en stopper for Borgerkrigen i Bosnien-Hercegovina (1992–1995).

Billedet viser et kort over Bosnien-Hercegovina med en opdeling, der repræsenterer de to hovedpolitiske enheder i landet: Føderationen Bosnien-Hercegovina (blå) og Republika Srpska (grå). Disse to entiteter blev etableret efter Dayton-fredsaftalen i 1995, som afsluttede krigen i Bosnien. Føderationen Bosnien-Hercegovina består hovedsageligt af bosniakker og kroater, mens Republika Srpska primært er befolket af serbere. Det stribede område i nordøst (distriktet Brčko) er en selvstyrende enhed under fælles suverænitet af begge enheder og nyder en særlig status under international administration. Denne opdeling afspejler landets komplekse politiske og etniske struktur.

Oprettelsen af Føderationen Bosnien-Hercegovina var en løsning på konflikten mellem bosniakker og kroater under borgerkrigen. Washington-aftalen, indgået den 18. marts 1994, dannede grundlaget for fælles styring af de områder, der blev kontrolleret af bosniakker og kroater. Aftalen afsluttede den væbnede konflikt mellem disse to grupper, der havde været i krig siden 1993.

Dayton-fredsaftalen afsluttede den bredere borgerkrig i Bosnien-Hercegovina og anerkendte formelt Føderationen Bosnien-Hercegovina som en af landets to entiteter sammen med Republika Srpska. Den administrative opdeling var et middel til at fremme fred og stabilitet i regionen.

Føderationen dækker omtrent 51 % af Bosnien-Hercegovinas samlede areal og ligger i den vestlige og centrale del af landet. Sarajevo fungerer som hovedstad både for Føderationen og for hele Bosnien-Hercegovina.

Ifølge folketællingen fra 2013 havde Føderationen Bosnien-Hercegovina en befolkning på omkring 2,2 millioner mennesker. Den største etniske gruppe er bosniakker, som udgør ca. 70,4 % af befolkningen, efterfulgt af kroater med 22,4 % og serbere med 3,6 %. Krigen i 1990'erne medførte væsentlige demografiske forandringer, herunder tvungen migration og forskydninger i den etniske sammensætning i flere områder.

Føderationen Bosnien-Hercegovina har en kompleks politisk struktur med en høj grad af decentralisering. Føderationen er opdelt i 10 kantoner, der hver har en betydelig grad af autonomi. Kantonerne har egne regeringer og parlamenter og er ansvarlige for politikområder som sundhed, uddannelse og økonomisk udvikling.

På føderalt niveau består regeringen af en præsident, en regering og et tokammerparlament, som omfatter Repræsentanternes Hus og Folkets Hus. Denne politiske struktur sikrer repræsentation af de to dominerende etniske grupper i Føderationen: bosniakker og kroater. Magtdelingen mellem disse grupper blev fastlagt i Dayton-aftalen.

Pr. 2022 er Lidija Bradara præsident for Føderationen Bosnien-Hercegovina, mens Nermin Nikšić er premierminister.

Føderationen har en blandet økonomi, hvor sektorer som fremstilling, landbrug og turisme spiller en vigtig rolle. Borgerkrigen havde langvarige økonomiske konsekvenser, men der har været økonomisk vækst i de senere år, især inden for eksport og infrastrukturudvikling. Dog er der fortsat udfordringer såsom høj arbejdsløshed, korruption og fattigdom i visse regioner.

Dayton-fredsaftalen fastsatte også en magtdelingsstruktur for hele Bosnien-Hercegovina. Landet er opdelt i to entiteter: Føderationen Bosnien-Hercegovina og Republika Srpska. På nationalt niveau styres landet af et tredelt præsidentskab, der repræsenterer de tre konstituerende folkegrupper: bosniakker, kroater og serbere.

Pr. 2022 består præsidentskabet af Denis Bećirović (bosniakker), Željko Komšić (kroater) og Željka Cvijanović (serbere). Præsidentskabet roterer, så hvert medlem fungerer som statsoverhoved i otte måneder ad gangen.