Spring til indhold

Korsløkke

Koordinater: 55°23′25″N 10°25′44″Ø / 55.39028°N 10.42889°Ø / 55.39028; 10.42889
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 5. feb. 2022, 02:38 af InternetArchiveBot (diskussion | bidrag) InternetArchiveBot (diskussion | bidrag) (Oprettede eller redigerede 0 arkivlinks ud af 3 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8.6)

Korsløkke er er navnet på en bydel ved Korsløkke Sogn i den del sydøstlige af Odense.

Beskrivelse af kvarteret

Den indre del af Korsløkke blev bygget i 1930'erne. Det er området omkring Rødegårdsvej, der består af tre til fire etages ejendomme i mursten. Lejlighederne var oprindeligt beboet af børnerige arbejder -og håndværkerfamilier. I dag bor der mange studerende i kvarteret. De studerende tiltrækkes af den korte afstand til centrum og Syddansk Universitet.

Korsløkkeskolen var i 1950'erne Odenses største skole.[1] Korsløkkeskolen er i dag omdannet til kursuscenter for Odense. Korsløkke har en blandet boligmasse med ejendomme fra 1930'erne, villaer og en familieshuse fra 1930-1950'erne, etagebyggeri fra 1950'erne samt en kolonihaveforening og ældreboliger.

Den østligste del af Korsløkke Sogn består af området om den gamle landsby, Ejby (Korsløkke Sogn) samt Korsløkkeparken på og omkring Nyborgvej - også kendt som kilometerhusene.

Stednavnet

Navnet Korsløkke stammer fra et kors, der stod i en ”løkke”, hvilket vil sige på en mark. Korset stod ved Nyborgvej - i det kryds, hvor Nyborgvej nu møder Ejbygade/Ørbækvej – og hvor letbanestationen af samme navn skal ligge. På flere gamle kort omtales gården ”Korsløkke” som ”Korslykke”. Det er en sproglig misforståelse; Korsløkke skyldes som nævnt et kors på en mark/"løkke".[2] Stednavnet Korsløkke har også givet navn til gården Korsløkke, der var en af de oprindelige 14 gårde i landsbyen Ejby i Korsløkke Sogn.

Korsløkke-navnet er bevaret og kan i dag genfindes flere steder i området: Korsløkke Sogn, Korløkke Kirkegård, Korsløkkeparken og Korsløkke Børnehjem.[3]

Referencer

  1. ^ Elsvor, Tommy (22. maj 2005). "Rødderne fra sydøst". fyns.dk. Hentet 14. juni 2017.
  2. ^ "Historiedetektiv afslører: Letbanens stationer har byttet navn". odenseletbane.dk. 2. juni 2017. Hentet 14. juni 2017.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  3. ^ Thomsen, Jørgen; Wøllekær, Johnny. "Korsløkke Børnehjem". Hentet 14. juni 2017.

Litteratur

  • Anders Wedel Bertelsen: Korsløkke Tornbjerg Bogen

55°23′25″N 10°25′44″Ø / 55.39028°N 10.42889°Ø / 55.39028; 10.42889