Circus var i det antikke Rom et anlæg med en væddeløbsbane. Det bestod af selve væddeløbsbanen, kaldet arena, båse til hestene, carceres, samt tilskuerpladser.
Faktaboks
- Etymologi
-
I latin er ordet lånt fra græsk kirkos; grundbetydningen er på begge sprog 'kreds, ring' med bibetydningen '(anlæg med) arena'.
I grundrids var et circus meget langstrakt med en halvcirkelformet kortside i den ene ende og opløbs- og startsteder ved den anden kortside. Omkring arenaen var der siddepladser til tilskuerne. Selve arenaen var delt af en bred mur, spina, som banen løb omkring; den kunne være udsmykket med obelisker og skulpturer og bar ved begge ender tre kegleformede målsøjler, kaldet metae.
Circus blev hovedsagelig brugt til hestevognsvæddeløb, især vogne med fire heste, quadriga. Antikkens største circusanlæg var Circus Maximus i Rom. Det mest berømte væddeløb fandt sted hvert år mellem den 4. og den 18. september og kaldtes Ludi Romani eller Ludi Magni. Der var fire hold, kendetegnet ved deres farver, henholdsvis hvid, rød, grøn og blå.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.