Valdivia, hovedstad i provinsen af samme navn i det sydlige Chile; 154.400 indb. (2012). Byen blev grundlagt i 1552, men blomstrede først rigtigt op i slutningen af 1800-t., da et stort antal tyske indvandrere førte kapital og nye færdigheder til området.
Byens to dele ligger på hver sin side af Río Valdivia og er forbundet med broer. På den nordlige bred ligger det lokale universitet, Universidad Austral de Chile, en lufthavn, industriområder og markedspladser, mens den sydlige bred huser byens handel og administration, boligkvarterer og industri. Der produceres bl.a. fødevarer, læder, tømmer og metalvarer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.