I mange år mente man, at xenon ikke danner kemiske forbindelser, og man betegnede det derfor som en inaktiv gas. I 1962 lykkedes det imidlertid at få xenon til at reagere med PtF6. Reaktionsproduktet antog man først var XePtF6. Senere viste det sig, at der var tale om en blanding af flere forbindelser, bl.a. XePtF7 og Xe2PtF9. Samme år syntetiseredes en række fluorforbindelser, XeFx med x = 2, 4 og 6. XeF6 danner med rubidiumfluorid den komplekse forbindelse RbXeF7. Med oxygen dannes det krystallinske xenontrioxid, XeO3, der kan anvendes som oxidationsmiddel, men prisen begrænser brugen. Vandige, alkaliske opløsninger af XeO3 oxideres med ozon til xenon(VIII)-forbindelser, fx Ba2XeO6, der ved langsom reaktion med svovlsyre frigør gassen XeO4. Der kendes også blandede oxygen-fluor-forbindelser, fx XeO2F2 og XeO2F4.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.